Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 FJORTENDE KAPITEL.
dragne, skjønt de slet ingen Opdragelse havde faaet. Lysten
til Brændevin syntes at være mindre stærk end hos Tschuk
tscherne. Al Brændevinshandel med de Vilde skal forøvrigt paa
amerikansk Side ikke alene være forbuden, men forbuden paa en
saadan Maade, at Loven efterleves.
Under Opholdet hos Tschuktsherne var mit Forraad paa
Byttemidler meget Udet. Lige til Afseilingstimen var detnemlig
uvist, naar vi skulde komme løs, og jeg maatte derfor spare paa
Forraadet. Ofte havde jeg af den Grund ondt for at formåa
en Tschuktscher til at overlade mig Ting, jeg ønskede at faa
fat paa. Her var jeg en formuende Mand, takket være det
som endnu var tilovers af vort rigelige Vinterforraad, der natur
ligvis i de varme Luftstrøg kun vilde blive til Byrde. Jeg benyt
tede mig af min Rigdom til ret som en Skræppekræmmer at
gjøre Besøg i Teltbyerne med Sække fulde af Filtsager, tykke
Tepper, Strømper, Ammunition o. s. v., for hvilke Varer jeg
tilbyttede mig en vakker og udvalgt Samling af ethnografiske
Gjenstande. Deriblandt maa nævnes smukke Tegninger og Ud
skjæringsarbeider i Ben samt flere Pilespidse og andre Redskaber
af en Nefritart 1), som er saa skuffende Hg den bekjendte Nefrit
*) Nefrit er en lysegrøn, undertiden græsgrøn, meget tæt og haard Amfi
bolart, der forekommer i Høiasia, Mexiko og paa Ny Zeeland. Paa alle disse Steder
er den bleven anvendt til Stenredskaber, Vaser, Piber o. s. v. Chineserne skatter
den høit, og Ønsket om at skaffe sig Nefrit synes ofte at have været bestem
mende for deres Politik, at have givet Anledning til Krige og at have trykket sit
Stempel paa Fredsslutninger mellem Millioner. Jeg anser det endog for sandsyn
ligt, at den saameget omtvistede Stenart i «Vasa Murrhina«, der efter Felttoget
mod Mithridates kom til Rom og der skattedes saa overordentlig høit, har været
Nefrit. Nefriten er forøvrigt maaske den af alle Stenarter, som først er bleven
anvendt til Smykker. Man finder nemlig Økser og Meisler af denne Stenart hos
Stenaldersfolk saavel i Europa (hvor noget Findested for uforarbeidet Nefrit dog
ikke kjendes) som i Asia, Amerika og paa Ny Zeeland. I Asia findes Redskaber
af Nefrit baade paa Tschuktscherhalvøen og i Stenaldersgrave i den sydlige Del
af Landet. Saadanne er nylig bleven opdagede ved Telma, 60 Verster fra Irkutsk,
af det Østsibiriske geografiske Selskabs Konservator Hr. I. N. WILLOFFSKI. I
den videnskabelige Mineralogi omtales Nefriten først under Navnet Kascholong
{d. e. Stenart fra Floden Kasch). Den var under dette Navn bleven hjembragt
fra Høiasia af en Krigsfange fra Karl den Tolvtes Arme, Renat, som gav den
til svenske Mineraloger, der beskrev den ganske rigtig, uagtet Kascholongen senere
med Urette ansaaes for en, Kvartsart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
