Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. LAWRENCE-Ø.
249
blomsterrig, her ikke forkrøblet som i Tschuktscherlandet, flere Pe
dicularisarter i det fuldeste Flor (P. sudetica, P, Langsdorffii, P.
Oederi og P. capitata), den anselige Sneaurikel (Primula nivalis) og
den smukke Primula borealis. Som karakteristiske for Stedet maa
endvidere nævnes flere Ranunkler, en Simre (Anemone narcissiflora),
en Art Stormhat med vistnok faa, men meget store Blomster,
store med Blomster oversaaede Tuer af Silene acaulis og Alsine
macrocarpa, flere Saxifrager, to Claytonier, den i Tschuktscher
befolkningens Husholdning som Kjøkkenurt vigtige Cl. acutifolia
og den spæde Cl. sarmentosa med sine fine, svagt rosenfarvede
Blomster, og tilsidst, hvor Jorden var stenet, lange, men endnu
blomsterløse, kun lidet grønne Tæger af vort Hjemlands Ynd
lingsplante Linnæa borealis. Dr. Kjellman gjorde saaledes en
rig Høst af høiere Planter, og desuden samledes et vakkert Antal
af Land- og Havdyr, Lavarter og Alger. Jorden bestod af Sand
med store, hvad vi i Sverige vilde kalde erratiske, Slenblokke.
De syntes dog ikke at være hidbragte af Isen, men at ligge
>in situ«; formodentlig er de ligesom Sanden opstaaede ved For
vitring af Klipperne.
I Havet fandt vi ikke saa faa Alger og en virkelig, om end
artfattig Strand-Evertebratfauna, noget der fuldstændigt savnes i de
egentlige Polarhave. Medens jeg gik langs Stranden, fik jeg Øie
paa fem temmelig store, ensfarvet graabrune Sæler, som solede
sig paa Stene et Stykke fra Land. De tilhørte en Form, som jeg
havde seet i Polarhavet. Da der ingen Baad var ved Haanden,
forbød jeg, uagtet de laa indenfor Skudhold, den Fanger, som
fulgte mig, at øve sin Skydefærdighed paa dem. Muligens var
det Hunner af Histriophoca fasciata, hvis smukt tegnede Skind
(af Hanner) jeg tidligere havde seet og beskrevet fra St. Law
rence Bai. De Indfødte havde nogle Hunde, men ingen Rener,
som dog i tusindvis burde kunne ernære sig paa JØen. Ingen
Kajaker brugtes, men vel store Baidarer af samme Bygnings
maade som Tschuktschernes.
St. Lawrence-Øen opdagedes paa Berings første Reise; men
den første, som kom sammen med de Indfødte, var Otto von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
