Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 FEMTENDE KAPITEL
eller Bæverart, men hører til en egen Slaegt, der i visse Hen
seender er beslægtet med Hvalrosserne. Ogsaa dette, med Hen
syn til Pelsens Skjønhed uovertrufne Dyr, er for længe siden for
drevet ikke alene fra Beringsøen, men fra de fleste Jagtsteder,
hvor den tidligere fangedes i tusendvis, og dersom ikke en virk
som Lov snart kommer istand for at ordne Fangsten og standse
den Udryddelseskrig, som Vindelysten nu fører mod den, ikke
længer med Klubber og Pile, men med Krudt og Kammerlad
ningsgeværer, saa gaar Havoteren samme Skjæbne imøde, som
allerede har rammet Stellers Havko. Af Søløver (Eumetopias
Stelleri Lesson), som paa Stellers Tid fandtes i Mængde paa Berings
øen, kommer der nu kun enkelte Dyr sammen med Søbjørnene
(Otaria ursina Lin.), og endelig er det mærkværdigste af alle Be
ringsøens tidligere Pattedyr, den store Havko, fuldstændig uddøet.
Stellers Havko (Rhytina Stelleri Cuvier) indtog paa en
Maade Klovdyrenes Plads blandt Havpattedyrene. Havkoen var
sortebrun af Farve, undertiden med hvide Pletter og Striber. Den
tykke læderagtige Hud var bedækket af Håar, som var voksede
sammen til en Yderhud fuld af Utøi og lignede Barken paa en
gammel Eg. Det fuldvoksne Dyrs Længde naaede 28 til 35
engelske Fod, og dets Vægt 80 Centner. Hovedet var i Forhold
til den store tykke Krop ikke stort, Halsen kort og Kroppen
blev hurtigt tyndere bagover. De korte Forlemmer sluttede
tvært uden Spor af Fingre eller Negle, men var besatte med
en Mængde korte, tæt sammensiddende Børstehaar. Baglemmerne
erstattedes af en Halefinne lig Hvalernes. Dyret manglede Tæn
der, men var istedetfor dem forsynet med to Tyggeplader, den
ene paa Ganen den anden i Underkjæven. Hunnernes Patte
vorter var melkerige og havde sin Plads mellem Forbenene. Kjød
og Maelk lignede Storfæets, ja var efter Stellers Udsagn endog
bedre end dettes. Havkøerne var næsten altid sysselsatte med
at græsse paa de ved Kysten frodigt voksende Tangmarker, hvor
ved de bevægede Hoved og Hals omtrent som en Okse. Naar
de græssede, var de meget graadige og lod sig ikke i mindste
Maade forstyrre af Menneskers Tilstedeværelse. Man kunde endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
