Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-zr FEMTENDE KAPITEL.
husker rigtigt, 2 Rubler for hvert dræbt Dyr fik udelukkende
Jagtret, og Jagten paa Grund heraf blev ordnet paa en hensigts
mæssigere Maade. Til visse Tider af Aaret er Søbjørnene fuld
stændig fredlyste. Antallet af de Dyr, som skal dræbes, bestem
mer man paa Forhaand, akkurat saaledes som Jordbrugeren i Slagte
tiden om Høsten pleier at gjøre med sine Kreaturer. Hunner og
Unger dræbes kun undtagelsesvis. Endog de gifte Hanner eller
de Hanner, som er istand til at skaffe sig et Harem og til at for
svare det, undgaar ogsaa ialmindelighed at slagtes, om ikke for
andet saa fordi deres Pels er altfor luvslidt, forreven og daarlig.
Det er saaledes Pebersvendene, som her i bogstavelig Forstand
maa lade sit Skind.
At et vildt Dyr kan blive slagtet paa en saadan forud ord
net Maade, kommer af dets eiendommelige Levevis 1). Søbjør
nene indfinder sig nemlig Aar efter Aar om Sommeren paa visse
bestemte i Havet udskydende Næs (Rookeries), hvor de samlede
i Hundredetusender tilbringer flere Maaneder uden ringeste Føde.
Først kommer Hannerne (Okserne) til Stedet, de fleste i Løbet
af Mai eller i Begyndelsen af Juni. Overmaade heftige Kampe,
ofte med dødelig Udgang for den ene af Parterne, føres om det
Rum af omtrent hundrede Kvadratfod, som hver Sælokse antager
at skulle behøve til sit Hjem. De stærkeste og i Kampen hel
digste beholder de bedste Pladse nærmest Stranden; de svagere
maa krybe længere op paa Land, hvor Udsigten til at faa
et tilstrækkeligt Harem just ikke er saa særdeles stor. Striden
føres med en Mængde fingerede Udfald og Parader. I Begyn
delsen gjælder den Eiendomsretten til Jorden. Den angrebne for
følger derfor aldrig sin Modstander udenfor det Omraade, han en
gang har indtaget, men lægger sig, efterat Fienden har trakket sig
tilbage, stolt ned for i Søvnens Arme at samle Kræfter til en
ny Kamp. Dyret grynter da selvtilfreds, kaster sig paa Ryggen,
klør sig med Forbenene, pudser sig eller svaler sig ved at vifte
») De her meddelte Træk af Sebjørnens Liv grunder sig forneramelig paa
Henry W. Elliotts førnævnte Værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
