Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
330 SYTTENDE KAPITEL.
Tjeneste som Massagører, idet de raaber paa Gaderne omtrent
paa samme Maade som Frugtsælgerne i Rusland.
Det Værtshus, i hvilket i vi tilbragte Natten, bestod som
sædvanligt af en Mængde udmærket rene, med Rørmatter belagte
Rum uden Møbler, men rundt Væggene pyntede med Digte og
Tankesprog. Man boede her udmærket godt, saafremt man som
Japaneserne kunde finde sig i fuldstændigt at leve paa Gulvet og
nøie vilde iagttage de for denne Levevis fornødne Ordensregler,
noget som forøvrigt er nødvendigt allerede af den Grund, at man
ellers udsætter sig for at blive meget uvenligt behandlet af baade
Vært og Tjenere. En Ulempe ved Reiser i Japan er den Van
skelighed Europæerne har for at vænne sig til Japanesernes Mad
stel. Brød bruger de ikke, hellerikke Kjød af Storfe; men Ma
den bestaar fornemmelig af Ris og Fisk, hvortil kommer Høns,
Grønsager og Frugt, Sop, søde Sager, japanesisk The o. s. v.
Fisken spises for en stor Del raa, og synes da at have omtrent
samme Smag som svensk Gravlaks. Ikke sjelden anrettes Maden
med Fiskeolier af en alt andet end behagelig Smag. Vil man
ikke underkaste sig dette Madstel, maa man paa Reiser i Japan
have sin egen Kok med. Vi havde i denne Egenskab en Japa
neser med os, der hed Senkiti-San, men af sine Landsmænd blev
kaldt Kok-San (Herr Kok). Han havde lært at lave europæisk
(fransk) Mad i Jokohama og virkede i sit Kald med saadan Iver,
at han endog i Ørkenen ved Foden af Asamajama ikke gav sig,
førend han saa sig istand til at opstille en Middag paa fem Ret
ter, bestaaende af Hønsekjødsuppe, Omelet paa Høns, Kønse
bifsteg, Hønsefrikasse med Omelette aux confitures, altsammen
saaledes udelukkende af Høns eller Hønseæg anrettede paa for
skjellige Maader.
Allerede for flere Aar siden er Fyrstikker blevne en Nød
vendighedsartikel i Japan, og det glædede os Svensker at se, at
de svenske »Tåndstickor« havde et afgjort Fortrin fremfor andre
Landes. Næsten i enhver liden Udsalgsbod ser man de vel
bekjendte Æsker med Paaskriften »Såkerhets-tåndstickor utan
svafvel og fosfor* 5 men undersøger man Æskerne lidt nøiere,
finder man paa mange af dem foruden den for Japaneserne ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
