Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
LAHUANS KULLEIER.
ger mellem eller lige op til Kulfløtserne, indeholder derimod in
gen andre Forsteninger end de Plantelevninger, som senere skal
blive omtalte. Tretten Kilometre søndenfor Gruben staar der i
Nærheden af Havnen et næsten lodret Kullag i Dagen, hvilket
formodentlig tilhører en meget.ældre Tid end de føromtalte, og
18 Kilometre udfra Kysten trænger der nordenfor Gruben Sten
olie frem af Havbunden. Grubeforstanderen antog derfor, at Kul
leierne paa dette Sted atter naaede Overfladen. Labuans Kulleier
er forresten tiltrods for deres Beliggenhed næsten midt inde i en
uhyre kredsformig Vulkankjæde mærkværdig frie for Spring, hvil
ket viser, at Egnen i hele den umaadelige Tid, der er hengaaen,
siden disse Lag blev afsatte, har været forskaanet for Jordskjælv.
Endog nu kjender man efter Wallace neppe noget til Jordskjælv
paa denne Kant af Borneo.
Af hvad her er anført, kan man slutte, at de herværende
Kul-, Sand- og Lerlag har afsat sig i en fra Havet afstængt, med
yppig Sumpvegetation bevokset Lavning paa den store Sandmasse,
som i Fortiden optog betydelige Strækninger af Havet mellem
Australias og Asias Fastlande. Der maa forøvrigt have fundet
det samme Sted over en stor Del af Borneo, eftersom man paa
flere Kanter af denne 0 støder paa Kulleier under omtrent lig
nende Forhold som paa Labuan. Disse er dog, efter hvad jeg
ved, endnu ikke bleven undersøgte i plantepalæontologisk Hen
seende.
Paa Labuan findes Planteforsteninger, men meget sparsomt,
liggende i Boller af Jernlersten fra Lagene over de to laveste
Kulfløtser. Desuden er de øvre Kullag overmaade rige paa har
piksagtige Stoffer, som i større Aarer sætter gjennem Kullene.
Af de mellem og over Kulfløtserne liggende Sandlags Mægtighed
og Forvandling til en haard Sandsten kan man drage den Slut
ning, at meget lang Tid, vistnok hundredetusender eller Millioner
af Aar, er henrunden, siden disse Leier dannedes. De hører dog
til en aldeles ny Tidsperiode, i hvilken Plantevæksten i disse
Egne vistnok kun har været lidet forskjellig fra Nutidens. Herom
er det dog for tidligt at ytre nogen Mening, ialfald før de med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
