Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. Bk
gjerne op paa hendes ryg og begyndte at danse og gjøre kun-
ster. Ret som det var, nippede han hende i ørestolene. Han
mente vist, at budeiens på var to løvsblad.
Hun lagde da slig elsk paa ham, at hun vilde amme ham
op med varm komelk.
Da far kom sættende med kniven for at flaa skindet af
den lille bukken, da stillede budeien sig midt i staldsdøren
med en liden birkekjep i haanden. Hun hyttede med kjeppen,
skratlo og lovede far min ris, hvis han vilde bruge den store
ren hen hendes buk, sa hun.
Da maatte far ogsaa drage paa smilet, gik ind igjen og
lod hende raade. Hun koppede siden saa trofast paa det lille
kid. Aa ja, han trivedes vel og blev stor og sterk. Og i al
sin levetid kom han til at blive hedende »Koppebukkenc.
Han kunde ikke siges fri for at være olm. En gang
trumfede han til Per husmand og stangede ham haardt
mange gange. Per maatte ligge tilsengs i lang tid efter.
Forskjellige smaagutter omkring paa sætrene hadede han med
et stort had, for de havde ertet ham, mens han var liden.
Blev han var en eller anden, som det havde gjort, da lagde
han paa spranget og det straks. Nu blev der en underlig
dans over stene og tuer: smaagutterne foran med skrig og
graad og bukken efter med kast og spræt. Tidt og ofte faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
