Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Hallvard Bergh.
Hun sa det ofte, bedstemor, at det gik slet ikke an at faa
været snillere, end de var. Det samme tykte jeg, især naar
de gav mig rømme eller dravle.
Hver morgen tog hun sig dog en tur; hun lokkede kjørene
bort i havnegangen. En og anden gang maatte hun ogsaa
nedom sætervolden efter kalvene.
De kom hjem som oftest; men undertiden havde de luner
og krævede, at bedstemor skulde opføre sig penere end van-
- ligt imod dem.
Jeg har kjendt det paa mig selv, jeg ogsaa; jeg er ikke
den samme alle dage; sommetider bliver jeg harm for lidet
inodgang, sommetider bliver jeg ikke harm for meget.
Saaledes var det med kalvene. Visse dage gav de sig
til at staa nede i bakken og sture, akkurat som de skulde
have været ude for en stor ulykke, eller de skulde have solgt
smør og ikke faaet noget for det.
Da maatte bedstemor ud og opmuntre dem med godt
snak og blide ord. De svarte og rautede hver gang, til det
gav gjenlyd fra aaserne; men tonen var sørgelig forstemt.
Naar imidlertid bedstemor havde lokket og gjort krus for dem
i lang tid, da blev de ofte blidere i sindet og kom; ofte
maatte hun ogsaa hente dem op, og da fik jeg følge.
Stort videre end jeg her har regnet op, for hun ikke. -—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
