Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. 13
og tiede siden bomstille, hvor meget jeg lokkede, og hvor
blidt jeg end talte til ham.
— Men saa snart han havde sovet sin middagslur og var
bleven i godt humør, da meldte han sig punktlig hos mig.
Var jeg ikke tilstede, biede han taalmodig og sprang mig
imøde, naar jeg kom. Han vilde nemlig have lidt salt, for
dette var hans middagskaffe. Siden lakkede han tilskogs, lang-
somt og værdigt, som det sig hør og bør en, der er nummer
li sit slags. |
Nu og da fik jeg følge ham saa langt som til Søster-
furuerne; men da stod bedstemor altid paa dørhellen og holdt
udkig med os, indtil jeg var paa veien tilbage til sæteren.
Ja, bukken var merkelig saa forstandig; han var næsten
forstandigere end Per husmand, og denne var saa klog, fortalte
han selv, at mange kom til ham og spurgte ham tilraads i
vigtige sager.
- »Hvem kommer?< spurgte bedstemor. v
»Aa — Skjæv-Skakken og allec, svarte Per.
Min bedstemor var let paa foden; men hun for ikke vidt
omkring. Hun reiste ikke gjerne længer end op i boden til
Thurid eller op paa Bergavolden til Thora hans Halgrim.
Disse to holdt hun for at være af de snilleste koner, som
Vorherre havde skabt — ja, blandt de aller snilleste ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
