Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. 25
Da jeg hørte, hvordan bogen dumpede i marken udenfor
sætervæggen, gav det et sæt i mig, saa jeg var lige paa nippet
til at bufse ned i ansigtet paa bedstemor, som laa i hjellen
nedenunder og snorkede og gabede.
Aa nei, hvor hjertensglad jeg var, da jeg endelig sad nede
igjen og holdt Johan Arndt i armene. Jeg strøg og klappede
hans brede skindryg, saaledes som jeg pleiede at gjøre med
katten, naar den var snil.
Det var ikke tvil om det, at Johan var klog og vidste
grei besked om mange rare ting, saaledes som far og mor og
bedstemor var enige om. Naar de, som selv havde stor vis-
dom, sa dette, da var det let at skjønne, hvad han duede.
Først undersøgte jeg ham nøie paa alle sider, baade den
blanke skindryggen og de staselige messingspænderne. Jeg
længedes uhyre efter, at han skulde begynde, saa jeg kunde
faa vide alt det underlige, som bedstemor havde ymtet om
den gangen, vi plukkede bær. Sveden perlede og sprat i
panden paa mig.
Men hvorledes skulde jeg da faa bogen til at stemme i,
mon? Paa Ivars spilledaase sad en liden skrue, som den
skulde trækkes op med. Her var dog ingen skrue, ikke det
mindste tegn paa skrue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
