Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Hallvard Bergh.
Jeg aabnede bogen, bladede frem og tilbage og undredes
og undredes.
Tilslut lagde jeg den op til øret og spurgte:
»Hvor er det, Nordliveien gaar hen, du Johan?« sa jeg
med mit blideste mæle.
Jeg lyttede længe og vel, men der var ikke spor af lyd
i ham.
»Kjære, søde Johan, sig mig, hvor Nordliveien gaar hen,
du?« bad jeg baade vel og vakkert.
Han tiede -— tiede bomstille, tiede som en sten. Jeg fik
en klem for bringen. Det sved i halsen paa mig, og graaden
vilde bryde frem med magt.
Maaske Johan hviskede? Jeg lagde bogen ind til øret og
lyttede og lyttede. Nei saa men om det var muligt at faa
ord eller tale af ham idag!
Naar hedstemor saa ned i denne bogen og bladede, da fik
hun vide mange gode ting, sa hun. Jeg saa ned i den og
bladede, men fik ikke vide et eneste gran.
Han gjorde altsaa forskjel paa folk, den skarven! Det
var nok hans mening, at han ikke vilde fortælle noget til mig,
som liden var. Aa, var det saadan at forstaa — Johan Arndt
var for kry til at snakke med smaagutter!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
