Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den greske komedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Den greske komedie.
Koret i komedien er skyer. Og så har han innført dem med en
vidunderlig skjønn og frisk korsang. Naturfølelse hadde han, og
plutselig er han ikke mere komedieskriver, men naturlyriker:
Evigt omvekslende Sky’r!
Synligt frem nu vort fjerlette duggede Legem svæve
op fra vor dønnende Fader Okeanos
frem til Bjergenes skovombølgede
højeste Tinder, hvor
vide fra Varden vi Jorden den hellige
skuer med Agrenes bølgende Frodighed,
Floder, velsignede, blidelig brusende,
Havet det mægtige, lydelig buldrende;
alt med urokkelig Glans i det blinkende Lysskær
straaler jo Ætherens Øje.
Bort fra guddommeligt Aasyn vi ryste da
Støvet af regnfulde Taager og vende vort
fjemtskuende Blik imod Jorden.
Efter Joh. B. Koch’s oversettelse.
Naturligvis er Strepsiades umulig i „tenkeriet". Han biir jaget
ut, men de beholder hans kappe. Han søker å holde sig sine
kreditorer fra livet med sin visdom fra „tenkeriet", og her er han ikke
dum. Men han må få sin sønn til å studere der, han er ung nok
til å fatte den nye lære. Så skjer det og han kommer tilbake som
fullblods „tenkerist", mager og gusten, og forakter nu hestesporten.
Men han kommer til å pryle op sin far, når han er for
gammeldags, og han forsvarer retten til å gi sin far pryl — Holberg har
benyttet dette trekk i Erasmus Montanus. Da synes Strepsiades at
der er vendt op ned på verden, og så slutter stykket med at han
setter ild på „tenkeriet".
„Skyer" — det er det levende uttrykk for hjernespinn, ikke
bare i tenkning, men også i politikk. Slik har Aristofanes tegnet
det i sin mest strålende komedie, „Fuglene*, fra 414. Det er
Alki-biades’ tid. Aten er fullt av stormaktsdrømmer og vidtsvevende
politiske kombinasjoner. Og Aristofanes lar to atenere dra helt op
til fuglene for å grunne et nytt rike. De heter Peistetairos og
Evel-pides — navnene betyr Partilokker og Optimist. Det begynner
dårlig, hærfuglen er en fæl vakt, og de må gi sig ut for meget
skitten-ferdige fugler, for i skrekken er det gått galt for dem. Men motet
har de ikke tapt, og Partilokker tar ledelsen. Der kalies sammen
fugleting — det er en hel verden av fuglelåt, slikt kan bare
Aristofanes gjøre. Og så holder Partilokker sin store tale og får fuglene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
