Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den jødiske litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesaia.
137
Sendemenn fra kongen i Israel betaler tributt til assyrerkongen.
Assyrisk relieff fra det 9. årh. f. Kr.
vokterhytte i vingården, et natteskur på gresskarmarken". Men i
farens stund optrer Jesaia og biir lederen. Hans standpunkt er den
klare forstands: La oss holde oss unda den store fare, faren er Assur;
ingen andre motstandere skal vi være redd. Men bevar fatningen:
„har du ikke tro, får du ikke ro!"
Han fikk rett. Nordriket hadde utesket Assur, Nordriket falt
for Assur. Men det lille Juda blev stående.
År går hen, så dør Assurs konge Sargon, og den nye konge
Sankerib må kjempe med uro i sitt land. Gjæringen går over hele
Forasia og helt til Egypten. Men atter optrer Jesaia. Han taler
ikke bare til sine, han er blitt hele Forasias politiske samvittighet og
maner alle folk til ro. Men nu nytter det ikke lenger. Reisningen
griper om sig, og om få år kommer straffen. Sankerib er der. Stat
efter stat faller, han rykker inn i Juda og er nær Jerusalem. Men
i farens stund bevarer Jesaia motet. Han vet at Assur bare er
Jahves redskap, selv om Assur bryster sig med å ha plyndret folkene
som fuglereder, og ingen slo med vingen og intet nebb skrek. Å
nei! „Kan vel øksen rose sig mot den som hugger med den, eller
slaven mot den som svinger den?" Jerusalem skal ikke falle. I et
syn ser han toget fare frem og så Gud stanse det. Han regner op
by for by fienden kommer til, og „så løfter han hånden mot Zions
datter". Da „feller Herren hans løvkrone, og de stolte stammer
segner".
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
