Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Da n te.
mann for de dødes sjeler, setter dem over Styks-floden. Defser
hine edle hedningers elysium og så kommer de til dem der lider
for kjærlighets brøde. De hvirvles avsted av stormvinden — som de i
livet blev hvirvlet hen av sin lidenskap. Det er både Helena og Dido
og Tristan, middelalderdiktningens feirede kvinner og menn. Og så
hvirvles hen mot ham, evig forenet, to skikkelser. Sytti vers i Dantes
dikt har gjort Francesca da Rimini og Paolo Malatesta til et av
verdenslitteraturens berømteste elskovspar. Dante omtaler ikke fakta
i deres ulykkelige historie. Kommentatorene forteller at Francesca
elsket Paolo, men blev narret til å ekte hans bror, at tjeneren røbet
deres kjærlighet og at mannen rasende drepte dem begge. Men det
er deres følelser, som Francesca skildrer.
Elskov, som let hvert ædelt Hjerte lænker,
ham til den Skønhed bandt i Jordens Dale,
der blev mig røvet — Maaden end mig krænker.
Elskov, som vil, hver Elsket skal betale
Kærligheds Skyld, saa stærkt igen mig rørte,
at end den følger mig i Dybets Sale.
Elskov til en og samme Død os førte;
ham venter Caina, der vort Liv udslukked.
Elskov, det salige ord, åpner hver av de tre terziner; det
slutter i død, men hevnen følger, brodermorderen skal bo i Kains
helvete. Og når Dante så spør om hvordan elskov først bandt dem,
begynner hennes svar med de berømte ord: „En større sorg ei
finnes — enn å erindre lykkelige dager — i vanhelds stund". En stille
blidhet svever over beretningen om hvordan de leste om Lancelots
kjærlighet til dronningen, og da de kom til stedet, hvor han kysser
henne: , . , , „ . . . , ,
da kyssed han min Mund, skælvende, bange,
ved hvem til evig Tid mit Hjerte hænger.
Os fristed Digteren til Elskovsbrøde,
og hele den Dag læste vi ej længer.
Det er bare en antydning, det er som hun hvisker sin
hemmelighet. Men Dante synker om, grepet av medlidenhet, „falt som
et livløst legeme faller". — Så medfølende, så hjertegrepen og så
mild kan Dante være i sin skildring her i straffens verden.
Men hårdere toner lyder. Helvetstaden reiser sig. Dens porter
er stengt, selv Vergil formår ikke noget. Da kommer der et veldig
stormbrus, en engel fra himmelen farer hen over vannene; han
rører porten med sin stav og den springer op. Og han truer djevlene
for deres tross. Det er ikke kirkens lære som har skapt denne scene;
Alle citater fra Divina commedia er efter Chr. K. F. Molbech’s oversettelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
