Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye retninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religiøs diktning.
225
han ser alle hindringer, som djevelen legger i veien for dem. Det
er en begrepsdiktning — ofte er begrepene dunkle; men under
tidens strid får de ofte makt og liv, og skarp og bitter er skildringen
av tidens ugudelighet og kirkens forfall. Tidens store dikter Geoffrey
Chaucer har med varme og inderlighet skildret en av de fattige
prester:
Han var kun rig paa helligt Sind og Værk
og derhos var han lærd. Han var en Klerk,
som ærlig præked Kristi milde Lære
for sine Sognebørn, de tro og kjære . . .
––-— — — — — — ingen Stund.
Naar Tienden ei kom ind, han brugte Mund,
men vilde saare heller give hen
til fattige og ringe Sognemænd
af Offerpengene og af alt sit
og allen Tid han havde nok i lidt.
Hans Sogn var stort og vidt, langt fra hverandre
laa Husene, og dog man saa ham vandre
i Tordenveir og Regnskyl paa sin Fod
til Store og til Smaa saa blid og god . . .
Hvor hellig end han var som før er sagt,
han viste ingen Synder dog Foragt.
Ej stolte haarde Ord han til dem taled,
men gjerne han dem trøsted og husvaled.
Ved godt Eksempel og ved dydigt Sind
han vilde drage Folk i Himlen ind.
Men om der fandtes en gjenstridig Mand
af fornem eller og af ringe Stand
ham satte han i rette haardt. Jeg tror
der findes ingen bedre Prest paa Jord.
Efter Uffe Birkedal’s oversettelse.
Og Chaucer tilføier — visstnok ikke uten sideblikk til Langland
— at der med presten fulgte en pløiemann.
Chaucer har sympati for denne prest, fordi han er klarsynt og
godhjertet. Men han selv er et verdensbarn. Han er opvokset i
den franske kultur som var en engelsk verdensmanns og poets
naturlige livskrets. John Gower, som er hans samtidige, skriver således ett
av sine verker på fransk, ett på latin og ett på engelsk, og Geoffrey
Chaucer (1340—1400) selv begynte med å oversette den franske
litteraturs mønsterdiktning Romanen om Rosen. — Han er født før
1345, formodentlig omkring 1340 og døde i 1400. Han var knyttet til
hoffet og til stormennene; han skriver et stort dikt i anledning av
en hertuginnes død og siden et annet til den nye dronnings forlovelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
