Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Renessansen i Italia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høirenessansen.
239
Af sjældne Fugle vrimler Luften; Enge
og Krat er fyldt med underfulde Hjorde;
paa Lur Skalkagtighed i Græsset hviler,
halvt skjult, og Visdom fra sin gyldne Sky,
sit høie Magtsprog glimtvis lader tone.
Paa velstemt Cither Afsind tykkes os
at jage hid og did, skønt tøilet dog
paa samme Tid af herlig Takt og Orden
Efter H. C. Roede’s oversettelse.
Ariosto står på grensen mellem to tidsaldre. Det lette, ivrig
op-tatte 1400-tall går tilende, det dypere og verdigere 15OO-tall kommer.
Ariosto dikter i 1500-tallet, men hans diktning har sin rot i det svunne
århundre. — I Florens er overgangskrisen mellem begge tidsaldre
Savonarolas veldige religiøse bevegelse. Hans botspreken grep
sinnene, han, munken, blev Florens’ hersker. Han reiste et bål, hvor
kvinner og menn i henførelse brente sin pynt og stås, smykker og
kunstverker. Men reaksjonen kom snart og da blev Savonarola selv
brent på bålet. Imidlertid, det alvor han hadde vakt, blev i sinnene.
Der kom en dybde og makt inn i kunsten, som den før ikke hadde
hatt. — Politisk skrider opløsningen videre. Og nu kom franskmenn
over Alperne og spaniere over Middelhavet og satte sig fast i Milano
og Neapel. De kjempet mot hverandre, de fordrev hverandre. Men
fremmedherredømmet vokste og det så mørkt ut for Italias frihet.
Kunst og litteratur syntes dog å trives; da en Mediceer i 1513
besteg pavestolen som Leo X, blev pavehoffet renessansens
glans-fulleste kunstnerhoff. Og litteraturens menn slog inn på nye baner,
grep direkte inn i dagens bevegelser. En slik forfatter er Pietro
Aretino (1492—1556), han er først og fremst en opinion-skaper:
Han kunde gjøre en mann til dagens storhet, han kunde også bedre
enn nogen annen sverte en manns og en kvinnes rykte ved
skumlerier. Han blev dyrket og fryktet; han tjente formuer på sitt talent.
Han skrev i alle genrer, religiøse og uanstendige dikt om hverandre,
han solgte sin pen til den høistbydende og forstod tilfulle den kunst
å presse penger av de store. Han levet som en fyrste i Venedig,
gaver og pensjoner strømmet inn til ham. Han hersket som en konge
over dagens offentlige mening og kalte sig selv for „fyrstenes svøpe*.
Men dypere ånder så med harme på tidens bevegelser, og
tidens store forfattergeni Nicolö Machiavelli (1469-1527) gjorde
denne harme til den store politiske skribent. Han hadde været
Florens’ diplomat ved viktige anledninger. Hans politiske blikk var
alltid våkent og han så ut over dagens spørsmål. Han betraktet de
samfund hvor han ferdedes, i Frankrike eller i Tyskland; han iakttok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
