Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Shakesp ear e.
Olaf Poulsen som Rending.
Fra opførelsen 1908 på det Kgl. theater,
Kjøbenhavn, av „En
midtsommernattsdrøm". Dansk skuespiller (1849—1923).
sorg; dens drott er jeg med rette."
— Men så møter
Faulconbridge-karakteren op i den gale kronprins
i Henrik, den fjerde. Han tumler
sig blandt løse fugler, han har
humøret med sig. Men han har
hjertet på rette sted. Kronen er
hellig for ham. Overfor ham står
den tapre, ridderlige Hotspur. Det
er to verdige motstandere. Men den
mest strålende figur er helt komisk.
Det er den udødelige Fallstaff. Den
tykke gamle ridder John er forfallen,
kjeltring, feig, løgnhals. Men han
vet at han er en bra kar, egentlig
for god til å være i seiskap med de
andre slyngler. Han tenker på å
omvende sig, han vil begynne —
snart. Han innbiller sig at han
kjemper som en helt, han føler sig
som helt, står som helt på sin løgn.
Og når han ikke kan det lenger,
skritter han med lysende
selvfølgelighet over i en annen løgn. Han
er ikke feig, langtfra. Han er en
klok mann, som ikke tror på det
tøv om æren. Æren, hvor er den?
Hos ham som døde i onsdags? Nei, han kan ikke føle den! Er den
da ikke til å føle? Nei, ikke for de døde. Men lever den da ikke
med de levende? Nei! Hvorfor ikke? Det tillater ikke
misunnelsen. Ja, så takk! Æren er bare et malt skilt! — Slik står han frodig,
overlegen, kongelig i all sin usselhet.
Så til slutt viste Shakespeare den store konge i Henrik den
femte. Det var hans ideal, hans skildring er ærlig begeistret. Men
idealer er sjelden morsomme, og kronprinsen lyser mere enn kongen.
Publikum jublet over Fallstaff. Dronningen forlangte et stykke, hvor
Fallstaff skulde være forelsket. Så skrev Shakespeare „De lystige
koner i Windsor" (The merry Wives of Windsor), hvor to fruer tarmot
Fallstaffs kur og driver løier med ham. Han skrev det på 14 dager, sies
det; deter et ubetydelig stykke, men Fallstaff bevarer der sitt gode humør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
