Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barokk og rokoko i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barokktiden.
119
Georg Stiernhjelm
Portrett av D. von Ehrenstrahl (1629 — 1698).
Gripsholm.
skrev en rekke dikt i den fine
sonettform og en ung
medisiner Urban Hjärne (1641 —
1724) som siden blev en berømt
læge, skrev en tragedie om
Albo-in, Longobardernes konge, som
lot sin dronning Rosimunda
drikke av hennes fars
hjerneskall og så blev drept av henne.
Det var deklamasjoner efter
Senecas mønster, det var redsler
og åndeåpenbarelser efter
samme opskrift, ja, der er endog
en scene hvor to gjengangere,
den nylig drepte Alboin og
Rosimundas far, som han har
drept, optrer med
deklamasjoner mot hinannen. Og
navnlig er det hele et rent
prøvekort av de forskjelligste sorter
vers.
Imellem disse diktere hever sig op Göran (Georg) Stiernhjelm
(1598—1672) som en type for alt det dyktige og kraftige i tiden.
En underlig tid er det, borgerlig av smak, ordenskjær,
regel-troende og rettroende, underdanig lojal. Den dyrker formen med
alle dens kunster. Men samtidig har den brus i blodet fra alle de
store kriger, den elsker det sterke uttrykk, dens stil er som
trompetfanfarer, den er brutalt naturalistisk i sin skildring. Den er mørk
i stemning, bitter og hånlig, syndetynget; den tror nok, men den
smiler ikke. Som Stiernhjelm sa i det klassiske citat: „livet er nok
bare en skygge av en drøm, men det er dog noget skjønt i å heve
sig op mellem menneskene ved dyd og fortjenester. “
Han var dalkarl, en bergmanns sønn og het oprindelig bare
Göran Olson. Men han kom sig ivei med studier, alt i sin ungdom
var han regnet for lærd, han var jurist og oldforsker og navnlig
sprogmann, studerte alle mulige sprog, endog gotisk og angelsaksisk,
som da var ganske nylig opdaget. Så blev han poet, kom i yndest
ved hoffet, skrev tekster til hoffballetter. Han blev embedsmann,
men han var en dårlig økonom og led undertiden nød. Dog sitt
humør bevarte han, „han levde glad, mens han levde“, sa han om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
