Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormværet i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werther.
153
Werthers lidelser. Billede av Chodowiecki.
full med himmel og jord,
med dens skapende
krefter: Jeg ser ikke noget
annet enn et evig
opslu-kende, evigdrøvtyggende
uhyre." Han er stadig
tårefull, stadig matt og
maktløs. „Jeg har ingen
fantasi, ingen følelse ved
naturen og bøkene
vemmes jeg ved." Han føler
han må bort. „Lotte er
i byen hos en veninde
og Albert,–––og jeg
må bort." Det er
bryllupet som står for døren.
Han river sig løs,
tar en gesandtskapspost.
Og det går godt. Et
tilfelle hvor adelshovmod
og sladder spiller
hovedrollen, ødelegger det for
ham og han tar sin
avskjed paa flekken. Og
så — „javel, er jeg en
pilgrim, en vandrer på
jorden". Kan der være
tvil om hvorhen hans
pilgrimsferd går. „Jeg ler av mitt syke hjerte — og lar det få sin
vilje."
Albert og Werther har en gang hatt en disputt om selvmord.
Werther forsvarer det som det siste stadium av sjelesykdom. Der
er grenser for hvad et menneske kan utholde. Man kan like så lite
fordømme en som skyter sig i sjelekval som en som dør av en
ondartet feber. Vi er altså forberedt. Og allting om ham og i ham
taler nu om undergang. Han synker dypere og dypere i sin elskovs
avgrunn. Han drømmer at han favner henne og svelger i drømmens
salighet. „Gud, er jeg da straffskyldig? Jeg ønsker intet, begjærer
intet, best var det for mig å gå herfra." Selvmordstanken vokser
i ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
