Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormværet i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Stormværet i Tyskland.
Denne ungdoms helter blev Titanerne, som var guder og blev
styrtet ned, men som trosset de guder, tilfellet hadde gitt makten.
Så roper Goethes Promethevs mot Zevs:
Hvem hjalp mig
Mod Titanernes Vold?
Hvem frelste mig fra Død
Eller usselig Trældom?
Har du ei alting selv fuldbyrdet
Hjerte i hellig Glød?
Du gløded’, ung og god
Og narret, tak for Vern
Til ham som sov deroppe.
Jeg ærer dig. For hvad?
Lindred’ du nogensinde
Den lidendes Kvaler
Aftørred’ du
Den Ængstendes Taarer?
Smeded’ ikke mig til Mand
Den alraadende Tid
Og den evige Skjæbne,
Mine Herrer og dine?
Men det skifter fra tross til fromhet. G any medes står i
vårmorgens glans, da kommer den salige løftning over ham. Duften
fra gress og blomster, den svale morgenvind, nattergalens slag fra
den tåkete dal, — alt kalier ham — hvorhen, akk, hvorhen?
Opad, opad!
Skyer svæver ned
Skyer sænker sig
Mod den længselsfulde Higende.
Mod mig! Mod mig!
Tag mig og løft mig
Opad!
Favnende favnet
Opad ved dit bryst.
Altelskende Fader.
Kreftenes spill er mangfoldig og motsetningsrikt i denne unge
slekt. Wolfgang Goethe, den unge titan med barnets fromhet,
vandrer om, stormer fra by til by, stifter nye bekjentskaper, slutter sig
til nye mennesker, kan ikke holde sig innenfor grensene av sitt
fedre-hjem, hvor der dog var så god plass for ham, den eneste sønn. Ikke
at han er fremmed for verden. — han styrter sig inn i
seiskapstummelen, bedårer kvinnene og bedåres av dem. Og kronen på verket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
