Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romantikken i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Romantikken i England.
den i Rom og Shelleys hustru satte på hans gravsten de to latinske
ord: Cor cordium (Hjertenes hjerte) under hans navn.
Shelleys diktning er evig forbundet med hans tro på frihetens
seier og menneskehetens kommende gullalder. Diktningen griper
dette forut i et syn, og slik blir den en bærende makt i livet. „Hvad
var dyd, elskov, fedrelandskjærlighet, vennskap, — hvad var vår
trøst på denne side graven, vårt håp hisset, om ikke poesien svang
sig op for å bringe lys og ild fra hine evighetens egne, hvortil
beregningen på sin uglevinge ikke kan heve sig.“ Poesien daler ned
over dikterne, uvilkårlig, får sinnets glød til å blusse. Det som er
natur, mere guddommelig enn vår, gjennemtrenger oss. Men
inspirasjonen lever i øieblikket og svinner med det. Diktet er bare
et minne om den salige stund, det skjønneste dikt gjengir bare en
brøkdel av skjønnheten i det som dikteren har drømt.
En slik diktning blir helt og holdent lyrisk. De faste fakta
løser sig op i svevende stemninger. Formene blir flyktige,
om-strålet av diktet, der selv er som en vikende lyståke, strømmende
ut fra selve evigheten. Hvert dikt blir således gjennemåndet av
uendeligheten, blir verdensdikt, der åpner sig mot den gullalder som
skal komme. I troen på livets og sannhetens seier senker Shelley
sig ned i naturstemningen, og hans hjertes samklang med naturen
gjør ham til den vidunderlige naturdikter. Hvor sårt han enn føler
livet, kan naturen dysse hans sinn til fred.
Jeg har ej Sundhed, Haab og Mod,
Fred hverken ude eller inde,
ej den Tilfredsheds Overflod
den Vise kan i Tanken finde,
naar i hans Sjæl dens Straaler skinne,
ej Kjærlighed, ej Ry og Magt.
Andre kan disse Gaver vinde
og dem har Livet Glæde bragt,
men mig en anden Drik blev i dets Bæger rakt.
Dog nu har Sorgen Mildheds Fred,
som Bølgen og den bløde Vind;
jeg kunde træt mig lægge ned
og græde kummerfuld i Sind
mit Sorgens Liv i Taushed ind,
til Døden kom med søvnlet Gang,
til i den varme Luft min Kind
blev kold og Havets sagte Sang
gled over Hjernen med den sidste dybe Klang.
(Oversatt av Adolf Hansen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
