Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romantikken i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Shelleys naturlyrikk.
271
Slik kan Shelley hengi sig i naturen. Men han har også evnen
til å besjele naturen. Ikke på gammeldags manér, slik at han
omskaper naturen til nymfer og fauner o. s. v. I moderne naturlyrikk
biir vår følelse opsuget og omformet av naturen. Et blad, et
vindpust er blad og vindpust efter en evig lov, det kan ikke omskapes
til noget annet. Føler jeg stemning deri, må jeg uttrykke det som
blad og vindpust. Men når jeg — Percy Shelley — slynger min
stemning inn i naturvrimmelen, så ophører den ikke å være min egen
stemning. Nettop i denne stemning får naturens vrimmel sjel og
uttrykk; det er min egen røst som kastes tilbake som et
tusenstem-mig kor fra naturen. Naturen, det biir jeg. „Skyen", det er Shelley
selv, i sitt ungdomsmots gjekkende lek og i dets drømmer, dets higen
mot eventyr, dets begeistring og hengivelse:
Med frisk regn jeg kommer til tørstende blommer
fra sjø og fra strømme.
Med let skygge jeg iler til blade som hviler
i middagsdrømme.
Fra min vinge jeg drysser duggen som kysser
knopperne op av blund,
der de vugges saa tyst paa sin moders bryst,
naar hun danser om solens rund.
En svøbe jeg svinger av hagl som stinger
og hvidter det grønne land,
og bristende atter i tordenlatter,
jeg løser det hele i vand.
Jeg strør purpurets blad for solkongens færd
og gir maanen et perlerigt skrud.
Vulkanen blegner og stjernene segner,
naar stormen mit flag folder ud.
Mellem forbjerge to kan jeg spende en bro
over havets brusende sund,
som et soltæt tag kan jeg hænge imag,
ti dets søiler er fjeldfast grund.
Den triumfbues hvælv, hvorunder jeg selv
gaar foran med sne og med ild
mens hvor luftens magt følger tankebelagt
er regnbuen fager og mild.
Mangen solstraalehaand vævet farvernes baand,
mens den vaade jords taarer blev smil.
Stemningen har her hevet sig ut over den enkle naturgjenstand,
for dette er ikke en enkelt sky. Shelleys ungdomsmot speiler sig
i hele den glade rytme som går gjennem skytilværelsens skiftende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
