Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romantikken i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den befriede P r o metheus.
275
I sin store gullaldermyte „Den befriede Prometheus“, hvor
Shelley vil sette alt det han hadde kjært på guddommens trone, der
er vel formen dramaets, men på et enkelt virkningsfullt dramatisk
moment nær flyter allting utover til en svevende altfavnende
kor-diktning, hvor symbolske skikkelser ånder sitt vesen ut i herlige
sanger. Det er langtfra dramatisk, men det er en åndfull poesi, når
den nye verdens fødselsstund begynner dermed at Asia,
kjærlighetens personifikasjon, med ett står i strålende lys og skjønnhet,
blendende og betagende, og tender luften og alt i elskovsild omkring
sig. Og det er uttrykt i den herlige korsang
Livets Liv, den Luft som dvæler
mellem dine Læbers Ramme,
Kjærlighedens Glød besjæler
saa den bliver hed som Flamme,
dine dybe Blik og Smil
gør den kolde Luft til Ild.
Lysets Barn, din Skabning brænder
bag det Slør, hvori den klædes
som en Sol, der Straaler sender
gennem Skyen, før den spredes.
Lueglansen, guddomsfager
hviler om dig, hvor du drager.
Ingen ser dig, men din Stemme
hvisker blødt og ømt den dirrer,
Skærets lyse Straaler gemme
dig for Øiet, naar det stirrer,
alle føle, hvor du svæver,
selv jeg føler det og bæver.
Jordens Lys! hvorhen du drager,
lægges Glans om Mulmets Sider;
de hvis Sjæl i Favn du tager,
let og snelt paa Vinden glider,
til som jeg de synke, svage,
svimlende, men uden Klage.
(Oversatt av Adolf Hansen.)
Slik så Dante på sin flukt gjennem Paradiset stadig sin førerske
Beatrice stråle i ny skjønnhet for hver høiere himmel.
Forklarelsen som utgydes over denne skikkelse, elskovens personifikasjon,
naturdrift og menneskekjærlighet i forening, de livsmakter som var
de dyrebareste for Shelley, lyser visselig som det mest strålende i
hans poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
