Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Den franske romantisme.
sa Hugo. Men dagens begivenheter førte tanken mot Østen.
Grekernes frihetskamp hadde fått en glimrende utgang; efter alle
tyrkernes grusomheter var dog seiren vunnet. Byrons orient våknet i
de unges tanke. Delacroix, den store romantiske maler, malte sitt
berømte billede: Blodbadet på Skios. Redsler og undertrykkelser,
frihetskamp, hevn og hat glødet i hver post fra Orienten. Hugos
fantasi blev tendt. Det skulde bare til at han en kveld så en ildrød
solnedgangsky ile hen over himmelen, så hadde han sin introduksjon
til denne Østens verden. Den blev for ham til den sky hvorfra
der skulde regne ild, han så den ile hen over hele Orientens
verden, stadig stanse, stadig tilropes et: videre! til den stod stille og
brast over Sodoma og Gomorrha. Og under den så han havet,
uendelig, med bølge på bølge, så han kysten med nomadestammene, så
han Egypten med kornsletter av dynd fra Nilen, med pyramider og
sfinxer. Han hørte Samum blåse, han hørte skilpaddenes skrik,
når krokodillene falt over dem, han så Nilen strekke sig ut i
solnedgangen som et panterskinn med mørke ø-flekker. Han så
ørkenens sandhav, flyvesanden, hist og her en karavane „bukte sig
som en spettet slange". Alt blir liv i dette landkart. Og i stridens
overden i Arkipelagos kan Hugos frihetsbegeistring blusse. Den
ut-gyter sig ikke bare i skjønne vers, den blir til billeder, mennesker,
optrin, lidenskap og effekt. Der er en hel nasjons jammer og dens
tross i det barn, som ligger på det brente Chios — Hugos dikt
om det er mesterlig oversatt av Poul Levin i hans fortreffelige bok
om Hugo.
Mit Barn, de skarpe Sten saarer Fødderne, de smaa.
Ak, hvordan skal jeg standse i dine Øine blaa
de Taarer, der blinkende bæver?
Hvorledes skal jeg lysne dit formørkede Syn,
saa dine Øine straaler ved Glædens rappe Lyn
og dit Hoved, det lyse, du hæver?
O, svandt din Sorg den tunge, hvis som Gave du fik
de Liljer som er blaa som dit blaanende Blik
og som Irans de mørke Brønde smykke?
Eller Tubafrugten, plukket fra hint Kæmpetræs Top,
der er saa stort at ikke en Hest i Galop
i hundred Aar kan naa fra dets Skygge ?
Sig, vil du for et Smil have Fuglen, hvis Sang
er skønnere end alle de Instrumenters Klang,
der lyder højest og som blidest toner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
