Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Den franske romantisme.
og han fikk en mengde efterfølgere ned til vår tid, — alt deres verk
faller naturligvis utenfor denne boks ramme.
Hovedkampen kom dog til å stå om Hugo, og da hans næste
drama „Hernani“ nådde frem til opførelse 25. februar 1830, blev
der et helt teaterslag. Hugo skaffet sine tilhengere adgang til
premieren. Det var en broket flokk, disse romantikere; de så ut på
alle måler, undtagen slik som almindelige borgere så ut. Der flagret
lange lokker, der lyste røde vester (Théophile Gautiers vest var
især berømt), der var endog to som var så orientalske, at de på
sultanvis bar langt skjegg, mens hele deres mannlige samtid var
glattraket. Og Hugo hadde forstått å sette det romantisk iscene,
adgangskortene var høirøde, og der stod på dem det spanske ord
,,hierro“ (sverd, fransk: fer). De måtte særskilt inn fire timer før
det almindelige premierepublikum, de hadde muntret sig så godt de
kunde, hadde spist og drukket sin medbragte mat og vin og var i
oprømt stemning, da det almindelige publikum kom. Dette fine
publikum tok naturligvis straks forargelse av denne bande og
atmosfæren om den. Så gikk teppet op, og publikum blev enn mere
forarget, da der i de første replikker ganske utragisk blev spurt om
klokken var tolv. Her i stykket var det Spania, slik som Spania
skulde være, med dolk og gift og lønnganger, og hvor elskov er
uimotståelig og dens lov ubøielig. Den skjønne Donna Sol skal
ekte sin onkel Silva, men elsker den frie røver Hernani, og
efter-strebes av prins Carlos, som siden blir Spanias konge. I den
mesterlige scene i tredje akt gjelder det om Hernanis liv. Han er
trengt inn til donna Sol i Silvas slott, nu kommer kongen og krever
sin rival røveren utlevert. Men Silva kan ikke vedstå at Hernani
er trengt inn til hans brud, han sier at han er hans gjest, og så
fører han kongen frem for billedene av sine forfedre, forteller om
hver av dem; skildrer enhvers bedrifter og ærefulle liv. Og han
spør så kongen om han tror at en ætling av slike forfedre kan
tvinges til en så nedrig handling som å utlevere sin gjest. Da
kongen er dradd bort uten å ha fått Hernani i sin hånd, viser Silva
Hernani bort. Men Hernani gjør Silva til herre over sitt liv, rekker
ham da sitt horn og sverger at når han blåser i det, skal han gi sig
selv døden. Der er en veldig dramatisk makt over disse optrin.
Hittil har man i kongen bare sett en pikejeger, men i fjerde akt
viser Hugo at også han er „dobbelt", både sanselig og ideal. Han
velges til keiser, og mens valget foregår, kneler han ved den første
keisers, Karl den stores, grav. Keisertanken griper ham, han vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
