- Project Runeberg -  Verdens-litteraturhistorie : grunnlinjer og hovedverker / III. Fra Heine til verdenskrigen /
491

(1928-1934) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Englands lyrikk fra midten av det 19. århundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den gamle vei — vår ver de ns ve i.

491

for de tar hennes velsignelse med. (The Sea Wife). Hos de unge
av det rette slag ligger utferdslengselen i blodet

..Stammens Aander hvisker Uro i de unge Hjerters Blod,
Røde Guders Medicin faar Magt paany!“

Og det kalier fra nord, og det kalier fra syd, susende fart over
Østersjøen i storm, eventyr i en by på bambuspeler der langt syd.
„Svedig Urskov ved Æquator, rimgraat nordisk Himmelbryn".

Han maa gaa — gaa — gaa til Verdens Ende!

Ellers brister Hjertet i hans Bryst!

Se kun til, hvordan du staar dig, naar det gamle Vaarbrus naar dig
Med de røde Guders Røst!

Slik er det å være engelskmann. Når det gjelder på, legger
man freidig ut. Det kommer et sus av fralandsvind, og så lyder
den gamle sang: „Legg ut på farten igjen". „Det går ad den gamle
vei, vår egen vei, vår verdensvei; legg ut, legg ut på den lange vei
— og la det gå som det kan." Det går i nord eller syd, øst eller
vest, det sniker sig gjennem tåken med hyl fra sirener og dunk fra
loddet, det tumler sig over det vide hav i storm og bølgebrus:

Gud veed, hvor vi lander engang, min Glut.

Og Fanden maa vide, hvordan —

Men nu gaar det igen ad den gamle Vej, vor egen

Vej, vor Verdensvej;

Vi er ude her, i aaben Sø, paa den lange Vej saa
lad det gaa, som det kan!

Men på alle ferder blir hjertet dog engelsk. Det er England
som drar dem alle. Hvorved? Det er et mysterium, men landet
synger selvbevisst:

Min Trolddom hvisker fra Græsset

Og blomstrer i Hyld og Tjørn:
Fremmede kommer de vandrende.
De bliver som Husets Børn.

Dette er trolldommen: Alltid nytt liv på eldgamle trær. De
har nylig kjøpt dem, men trærne binder dem til landet. Slik er det
med allting: røken i luften, disen over markene, hver ting og hver
årstid kalier hjem, hjem, for i hvert enkelt trekk ligger trolldommen
fra landets liv gjennem tusen år (The Recall). Livet er gammelt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:28:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdlihi/3/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free