Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordisk litteratur efter naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erotisk diktning og historiske romaner.
653
Den gjemmer en varm hyldning til den gamle mester og stridsmann
og tegner et livfullt ungdomsbillede av ham. Bokens optrin ligger en
halvhundre år forut for dens fremkomst, og den står således på
grensen mellem moderne roman og historisk roman.
Historisk roman er ikke særlig fremtredende i Danmarks
litteratur i denne tid, men den har dog funnet sine dyrkere. Med sikker
smak og kunst er den historiske skildring gjennemført i Mathilda
Mallings bøker. Det er især kvinneskildringer fra Napoleonstiden,
„En roman om førstekonsulen* o. fl. Mathilda Malling står på
grensen mellem svensk og dansk litteratur. Hun var datter av den
skånske godseier Kruse, og hadde optrådt i svensk litteratur i
1880-årene med et par diskusjonsromaner i tidens stil. Så giftet hun sig
med den kjøbenhavnske grosserer Malling. Det var først og fremst
i Danmark at hun slo igjennem med sin første bok i den nye genre,
romanen om førstekonsulen. Disse hennes bøker er fylt av
begeistring for Napoleons storhet; samtidig tegner hun omkring helten
en rekke charmante og livfulle kvinneportretter, og over dem legger
den sikkert og elegant gjennemførte tidsfarve en meget inntagende
patina. Hun har også skrevet fortellinger om skånske herregårder
i de gode, gamle dager.
Napoleons skikkelse vant også makt i lyrikeren Sophus
Mi-chaëlis’ sinn, og han skrev sin ypperste prosabok, „Den evige Søvn*,
om det forferdelige sujett Napoleons tog til Russiand. Keiserens
storhet lyser her gjennem alle nederlagets redsler, men det er
redslene som først og fremst er skildret, og navnlig er billedet av
katastrofen uforglemmelig, nederlaget ved Beresina, hvor mengden av den
jammerfulle „store armé" omkommer ved overgangen over floden.
Laurids Bruun grep tilbake til Danmarks middelalder, og det
er betegnende for tidens bitterhet at hans beste roman, „Alle
Synderes Konge*, handlet om Danmarks forfall og elendighet på
1300-tallet, og at bokens helt blev den ulykkelige prins Otto, mens hans
bror, Valdemar Atterdag, Danmarks senere gjenreiser, optrer som en
mindre tiltalende figur. Usselhet og forsmedelse tar skikkelse i kong
Kristoffer; vi er vidne til hans mened og drikkelaget før hans død.
Det er prins Otto som skal sone all skyld. Han drar på sin ferd
til Jerusalem og kommer tilbake med et skib hvorfra rottene sprer
den sorte død. Prinsen må ta alle ulykker på sig; han lever med
de spedalske som deres leder, han biir „alle synderes konge" på
„alle synderes torp". Soningen synes likeså jammerfull som
ussel-heten. Men her har lidelsen sin høihet. — Ikke så heldig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
