Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
i lien. Og Vetle-Kari maatte love mor at
hun aldrig skulde gaa påa egen haand
bort i Myrastua.
En dag spændte Anton Brona for kjær-
ren for at kjøre Vetle-Kari og mor til
gruberne. De skulde rigtig overraske far.
Veien gik opad bakke og nedad bakke
og over fjeldet, hvor der bare stod smaa
krokete bjerker hist og her mellem lyng-
tuerne. Solen skinned saa blank og hed,
og de kunde se mange mil udover dale
og fjeldtinder og lange blaa fjeldrygge.
Den ene fjeldkjæden hæved sig bag den
anden i mange bølgende rækker. Paa
mange var der sne som skinned som
guld i solglansen. De saa elve som snoed
sig og ligned et bredt hvidt baand, og de
saa vande dybt nede der lyste op som
matblaa agat. Engang kjørte de over en
durende fos. Spruten stod Vetle-Kari
ret i ansigtet. Hun lo og syntes det
var forfærdelig morsomt, men mor satte
hænderne op for ansigtet og skjalv af
angst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
