Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Broen var ogsaa saa smal og gammel.
Brona maatte gaa i skridt over den, og
likevel gynged den og gav sig i tømmeret.
Far blev rigtig ogsaa saa glad da de kom.
Han løfted Vetle-Kari høit paa armen og
kyssed hende. Mor løfted han ogsaa ned
af kjærren, saa let som ingenting.
Og nu skulde Vetle-Kari da rigtig bese
sig. Først maatte de nu ned i gruberne,
men der vilde mor ikke med. — Huf....
mørket og dybet! sa hun grøssende. —
Nei, jeg vil vente her oppe i solskinnet,
det liker jeg bedst.
Saa blev det far og Vetle-Kari som
kjørte ned i gruberne.
Vetle-Kari sad paa fars fang, men endda
kjendte hun det liksom krible i kroppen.
Der var saa mørkt og vaadt dernede.
Hun hørte rislende vand og dumpe smæld
og smaa knitrende slag af hammere som
knuste sten. Alle mennesker dernede
kunde hun saavidt skimte i et gult lys-
skjær, de saa saa underlige og store ud,
og de var sorte som skygger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
