Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
og kjendtes som svie mod huden. Ofte
blæste det slig, at det var med yderste
møie hun kunde komme over tunet og
ind i fjøset til Sikka og killingerne og
Gullgroa.
Men stormene brød løs med vælde og
førte mørket frem. Det sneed og hagled,
det hven og rased. Vetle-Kari og mor
sad trykket tæt ind til hverandre i sofaen.
De sad der rædde og gjemte sig. Mors
rædsel var stum og fuld af syg ve. Den
smitted ogsaa over paa Vetle-Kari, saa
hun blev mørkræd.
Og nu var far ikke hjemme længer.
Vetle-Kari syntes det var ilde. Dagene
blev saa lange inde hos mor, fordi hun
taalte ikke at snakke saa meget. Men saa
fik Vetle-Kari snakke selv. Hun bygged
stue til Lotte og Nikkeline. Men Lotte
og Nikkeline var ikke det granne rædde,
de bare lo af altingen.
Nogengang kom han Per ruslende.
Han hadde topluen nedover ørene og
vaatterne paa. Hele det runde fjæset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
