Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
under topluen var et stort dumt smil.
Han brydde sig ikke om det blaaste lidt,
han Per, nei pyt da.
Men stormene tog slut, og luften blev
ly og stille. Og der laa sne over hele
Brataasen, over Lien og bakkerne.
Da blev det moro. Vetle-Kari strøg ud
med kjælken. Og hun og Per agte oppe
fra øverste lien og helt ned paa tunet
saa det ,kost*.
Men Vetle-Karis mor hadde faat brev
sydfra. Der skinned solen hver dag.
Æplerne hang røde og herlige som tunge
draaber. De faldt til jorden nu og da
med hul klinger lyd. Og folk gik saamen
med parasoller, saa brændende var solen
midt paa dagen.
Det brev rusked lidt op i sløvheden.
Drømmen om sol og lys og livets brogede
dag blev ny. Den lod sig drømme endnu
engang. Og det kunde hænde mor tog
Vetle-Kari ind til sig og fortalte igjen om
der hun var fra — hvor alt var ander-
ledes der end her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
