Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
som et speil. Da gik hun og mor paa
dækket, og mor viste ind mod land: se
der, Vetle-Kari! . ... se husene med de
røde tage ... se alle haverne ... og se
som trærne blusser i tunge farver. Og
kjend hvor mildt det er, Vetle-Kari ...
ingen sne, ikke engang paa aaserne om-
kring. Og vi skal endda længer sydover.
Det var saa forunderlig alt det nye for
Vetle-Kari. Og i byen var det saa rent
rart. Saa altfor mange huse. Saa rent for
mange. Indimellem og rundt husene var
der haver, hvor røde æpler lo frem af
løvet. Ja det var sandt altsammen — so-
len skinned, og nogen gik med parasoller,
fordi de ikke kunde like solen. Tænk ikke
like solen! Vetle-Kari og mor gik ude i
solen saa tidt de kunde. Og nede ved
stranden likte mor at gaa, naar det var
stille. Da laa søen som en flad uendelig
vidde, men den suged sig op over stran-
den og klukked og risled og för ind mel-
lem de runde glatte stene, hopped og trilled
og bar sig som smaa lubne mus. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
