Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
solen liksom baded sig nedi, og det skin-
ned fra søen som fra graa silke.
Vetle-Kari fik venner og veninder, og
dem fortalte hun om Sikka og killingerne
og Gullgroa og Brona og Hans og Grete
og han Per, af hvem hun hadde faat dette
sølvkorset. Hun fortalte om fjeldene og
sneen og mørket. Om troldene som skreg
langt inde i myrheierne. Og det grøssed
i alle vennerne og veninderne, slig fortalte
Vetle-Kari.
Engang var Vetie-Kari med mor paa
cirkus, som holdtes i et telt ude paa en
af byens løkker.
Aa...
Hester og hunder og rare mænder ...
OQgsaa kom der ind en mand som ligned
en melkjører eller en af dem som bar
sækker nede paa møllen, men han hadde
med sig en gjed — tænk ... Og da blev
Vetle-Kari rent forstyrret, lo og klapped
i hænderne og ropte: Sikka, Sikka, Sikka!..
Og alle lo de mere af Vetle-Kari end
af den rare manden. Ja Vetle-Karis mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
