Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar Folk ikke kendte det hele, kunde de saa
let snakke.
Men Mara lo bare, hun saa ud, som om
hun lige havde bagt Brød, saa rød var hun i
Ansigtet, og saa dækkede hun Bordet, det var,
ligesom hun var bleven en helt anden.
»Kan du ikke mere huske Tebidi ?« spurgte
jeg, da den Gamle var gaaet ud for at hente
Vin til os.
»Jo det kan jeg rigtignok« svarede hun,
»der var et Klokketaarn, der lignede et Saltkar,
der legede vi paa Svalegangen, og saa var
der to Katte af Sten ved Gitterporten til Haven.«
Jeg følte mig saa underlig, medens hun talte
til mig, hun saa paa mig med store Øjne hele
Tiden, og saa sagde hun — »Nej, hvor du er
bleven stor.« Saa lo hun og gav mig et Klaps
paa Kinden.
Og medens Jeli saadan gav sine Tanker i
Vold, skete det Uheld, der kostede ham hans
Plads. En Vogn kom raslende henad Vejen,
medens det gik opad, havde de ikke hørt den,
men nu gik det ned ad Bakke med Raslen og
Spektakel, som om den Lede selv sad paa
Bukken og piskede paa Hestene. Plagene fo’r
fra hverandre og sparkede og trampede, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
