Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorden skjalv under dem, og Jeli og Drengen
raabte og skreg Ohi, Ohi, Ohi, stille du, staa
saa, medens de sprang frem og tilbage mellem
Dyrene for at samle dem om den gamle, hvide,
der gnaven og tvær over Spektaklet travede
foran med Klokken om sin Hals. Da Jeli
endelig fik Tal paa Plagene, savnede han »Blis« og
rev sig i Haaret af B’ortvivlelse, for han kunde
nok tænke sig, hvad der var sket. Netop paa
det Sted gik Vejen langs en stejl Afgrund, og
dernede laa naturligvis »Blis« med brækkede
Ben, »Blis«, der var tolv Unzer værd mellem
Brødre, den bedste af alle Plagene.
Og Jeli græd og raabte og kaldte, og
endelig svarede »Blis« fra Bunden af Kløften
med en ynkelig Vrinsken, ligesom om den havde
været et Menneske.
»Aa Gud, Aa Gud,« jamrede Jeli og Drengen.
»Det var da en forfærdelig Ulykke.«
Og de Vejfarende standsede ved Lyden af
al den Hulken og Skrigen i Mørket og spurgte
om, hvad der var paa Færde, og da de fik
at vide, hvad det var, gik de rolig videre og
lod Jeli og Drengen passe deres.
Stakkels »Blis« laa, hvor den var falden,
med alle fire strakt fra sig. Jeli gik rundt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
