Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sand, han bar bort, lettede Byrden fra Faderens
Bryst.
Saa med et kunde han holde inde, med
løftet Hakke og stive, stirrende Øjne, som om
han lyttede til Stemmer fra Rummet, Stemmer
fra onde Aander, der lød i hans Øren fra den
anden Side af Volden, dannet af det
nedstyrtede Sand.
I de Dage var han mere indesluttet og
utilgængelig end nogensinde før. Han spiste
ikke en Gang, men kastede Brødet til Hunden,
ligesom om det ikke havde været Guds Gaver.
Hunden holdt af ham, saadan et Dyr har kun
Tanke for den, hvis Haand føder den. Men
det graa Æsel var Genstand for al hans
Ondskab og Grusomhed, han slog uden
Barmhjertighed løs paa det med Skaftet af sin Hakke
og mumlede: »Saadan skal du have det, saa
kreperer du snarere, og det er bedst for dig.«
Efter Faderens Død var det, som om der
var faret ham en Djævel i Kroppen, og han
gik til sit Arbejde som en Tyr med en Ring i
Næsen. Han vidste, han var en snavs Knægt,
og gjorde sit bedste for at blive saa slem som
mulig, og skete der noget, mistede en af
Arbejderne sit Værktøj, knækkede et Æsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
