Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han hende, forpint som han var af Hunger og
Tørst.
En Nat sagde Gramigna: »Nu er de der.«
— Maanen skinnede klart og skarpt og kastede
sit Lys over Krattet. Han bød hende gemme
sig mellem Klipperne og flygtede til den anden
Side. Hun sad og lyttede — gennem Mørket
glimtede Skudene hist og her, saa hørte hun
det rasle i Buskene tæt ved, det var ham, han
sank til Jorden, det ene Ben var skudt over,
og møjsommeligt støttede han sig til Buskene
for at finde Anlæg til Riflen. — »Nu er det
forbi, du,« sagde han, »nu tager de mig.« —
Og hun saa, hvor hans Øjne lyste som i
Vanvid — og hun gøs. — Pludselig faldt han
sammen som et Knippe tørt Ved, og saa kom
de over ham.
Dagen efter kørte de ham ned gennem
Byen paa en Kærre, i Pjalter, blodig og
forreven. Folk stimlede sammen for at se ham,
og de lo ad ham, fordi han var saa lille, saa
sammenskrumpen, bleg og hæslig som en
Polichinel. Og for hans Skyld havde Peppa
slaaet op med »Kongelyset«.
Stakkels »Kongelys«! han gik og gemte
sig af Skam, og Peppa blev ført mellem Sol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
