Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daterne med bundne Hænder som en
Forbryderske, hun, der havde ligesaa mange
Guldringe som den hellige Margerita.
Hendes stakkels Moder maatte sælge det
hele, alt det dejlige Lintøj, Udstyret og Ringene
til Ørene og til alle de ti Fingre for at betale
Advokaterne. Datteren fik hun ogsaa tilbage,
men syg og ussel, vanæret og med Gramignas
Barn ved Brystet.
Hun hentede hende selv, efter at Processen
var forbi, og midt i den store, skumle
Kaserne-gaard mellem Karabiniererne bad hun sit
Ave Maria; stakkels Gamle, hun syntes, de
gav hende en Skat — hun ejede jo slet ikke
andet i hele Verden, og saa græd hun. —
Taarerne strømmede fra hendes Øjne, det var
af bare Trøst og Glæde.
Peppa kunde ikke græde. — Hun ejede
ingen Taarer mere, hun sagde intet, man saa
hende aldrig paa Egnen, og dog, de to
Kvinder maatte slide haardt for Brødet. Saa sagde
Folk, at Gramigna havde lært hende sit
Haand-værlc, og at hun stjal om Natten, naar de
andre sov.
I Virkeligheden holdt hun sig indelukket
som et Vilddyr i Bur og gik ikke ud, før den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
