Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Livets Ophold ved at gaa Ærinder for
Soldaterne og Fangevogterne. Hun blev ligesom
et Led af det store, mørkegule og tavse
Kompleks. For Karabiniererne, der havde taget
Gramigna der ude i Krattet og skudt Benet
over paa ham, følte hun ligesom en ærbødig
Ømhed, Beundring for den raa Kraft.
Om Helligdagene, naar de ranke og
sværlemmede Karle viste sig i Galla, med vajende
Fjerbusk og blinkende Epauletter, slugte hun
dem med Øjnene; hun færdedes stedse i
Kasernen, fejede deres Stuer og børstede deres
Støvler — saa fik hun Tilnavnet Karabinierernes
Støvekost.
Men især naar de trak op om Natten, to
og to, med opsmøgede Benklæder og
Revolveren i Bæltet, eller steg til Hest ved Lygteskin,
der spillede paa Karabinernes staalblanke Løb,
og hun hørte Lyden af Hestetrin tabe sig i det
Fjerne, naar de drog bort, og Vaabnenes
Raslen, saa blev hun bleg, og hendes Læber
skælvede, og hun slog Kors for sig, medens
hun lukkede Stalddøren, og gøs.
Naar hendes Dreng legede med de andre
Knægte paa Grønsværet foran Fængslet og løb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
