Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gamle var død, i Nød og Trang, og hun
maatte sælge Huset.
»Peppa,« sagde »Kongelyset«, som endnu
holdt af hende, »jeg kunde knuse dit Hoved
mellem to Stene, fordi du har voldet saa meget
ondt baade mod dig selv og andre.«
»Det er sandt,« svarede Peppa, »jeg ved
det, men det var saa Guds Villie.«
Da Huset var solgt og den Smule, der
var, gik hun bort om Natten, som hun var
kommen, uden at se tilbage, uden at kaste et
Blik paa det Tag, der havde skærmet hende i
saa mange Aar, for med Guds Hjælp at søge
Føden i den store By; dér slog hun sig ned
med sin Dreng lige over for Fængslet, hvor
Gramigna sad.
Hun saa kun de gulnede Vindueslaager
paa den store, mørke Fagade, og Skildvagten
jog hende bort, naar hun prøvede paa at
opdage, hvor han vel kunde være, ham hun vidste
sad derinde. Tilsidst fortalte de hende, at han
var der ikke mere, de havde ført ham bort,
over Havet, i Lænker og Halsjærn. Hun sagde
intet, hun blev; hvor skulde hun gaa hen? Der
var ingen, der ventede hende. Saa tjente hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
