Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligning, der har ladet ham oversee Forskjellen mellem disse 2
Former.
Sporgsmaalel bliver nu, om ikke den Art, som Valenciennes
liar havt for sig falder sammen med min E. xenodon, en
Formodning, som Overeensstemmelsen i Tandforholdet let kan
opvække; det er imidlertid let at vise at heller ikke dette kan
være Tilfældet.
Forst og fremmest har nemlig Valenciennes’s Art (hvis man
tor domme fra Afbildningen) en anden Habitus end min, der
hvad de ydre Omrids angaaer saa paafaldende ligner denne
Forfatters Cynopolamus gibbosus, at Afbildningen af denne i saa
Henseende giver en god Forestilling om min Fisk. Ved
Siden af denne generelle Formforskjel lader der sig nu ogsaa
paavise talrige Afvigelser i dc enkelte Forhold.
Saaledes er Oiet meget storre hos Valenciennes’s Art, saa
at det knap kan indeholdes 3 Gange i Hovedets Længde (maalt
lil Gjællelaagets Bagrand) , medens det bos E. xenodon kun
ud-gjor en Fjcrdedecl af Hovedet. Fremdeles udhæver denne
Forfatter udtrykkelig, at Underkjæben lægger sig foran Overkjæben,
naar Munden lukkes; hvorimod det modsatte er Tilfældet hos
min Art. Dernæst fremstiller Valenciennes’s Figur Analfinnen lige
hoi for og bag, og langs Roden beklædt med flere Rader Skjæl,
medens at denne Finne hos Epicyrtus xenodon bagtil er 3 Gange
lavere end fortil, og aldeles ingen Skjælbeklædning har langs
Roden uden for saa vidt, at den nederste Række af Kroppens
Skjæl med deres ene Ende rage lidt ned paa Finnen; ogsaa
angives Antallet af Straalerne i denne Finne endeel storre end del
er hos min Art, nemlig lil 60. Endvidere er Halefinnens Form
forskjellig; thi medens den hos min Art er dybt kloftel i 2
ligestore Flige, er den hos den anden bagtil kun svagt
indskaa-rcn og derved deelt i tvende afrundede Lapper, af hvilke dQn
nederste cr betydelig storre end den overste. Og endelig synes
den Omstændighed, at der hos Valenciennes’s Art findes næsten
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
