Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Xenobalanus globicipitis, en ny Cirriped-Slægt
af Coronularamilien.
Af Professor Japelus Slemstrup.
(Meddelt d. 3. Marts 1852.)
I et tidligere Nummer af disse Meddelelser har jeg gjort
opmærksom paa Cirripeders Forekomst paa den færoeske Grindehval
(Delphinus globiceps nuti.), idet Ilr. Sysselmand Muller i
Thorshavn havde nedsendt til Universitetsmuseet en Del af Kjæben af
en saaret Grindehval, paa hvis Tænder Stykker af en Otionart
havde hæftet sig og naaet deres fulde Storrelse. Fra
Kjæbe-randen maae altsaa disse Dyr have hængt frit ud til Siden i den
omgivende Vandmasse; men det særegne Sted, hvorpaa de havde
hæftet sig, vilde naturligvis ikke have tilladt dem at udvikle sig,
uden under saadanne sygelige Forhold, som denne saarede Hval
frembud, idet saavel Læben og Gummehuden som Tænderne
selv i den modstaaende Kjæbe vare bievne bortstodte ved ydre
Vold. Der kunde derfor være en vis Sandsynlighed for, at
denne Otion — der iovrigt synes at være af samme Art som
de, der forekomme paa Skibene, paa Diademaskallerne o. s. v. —
kun mere tilfældig fandtes paa Grindehvalen, og maaskee kun
naar ydre Beskadigelser bragte Tænder eller lignende haardere
Dele, f. Ex. Knokkelspidser, til at ligge blottede. — Indsenderen,
der er bekjendt ved sin Iver for at oplyse Færoernes
Naturforhold og for at fremme alle Oernes Interesser ialmindelighed,
lovede fremdeles at være meget opmærksom paa
Grindehvalens Gjæster, og havde det Held allerede 1850 paany at
kunne sende en Mængde af Cirripeder, der vare tagne ved en
Grindefangst i Vestmanhavn d. 31. Juli d. A. og dennegang
ikke siddende paa syge eller saarede Hvaler, men paa
fuldkommen friske, og, tivad i flere Henseender er værd at lægge
Mærke til, netop paa unge Hvaler. De vare hæftede til disse
Dyrs Finner, saavel Brystfinnerne som Ryg- og Halefinnerne,
og sad fornemlig paa Finnernes Rande, fra hvilke de da hang
ud i Vandet som Fryndser, eller paa Finnernes Spidser, i hvilket
Tilfælde de dannede mere klaseformede Grupper.
Disse Cirripeder lignede vel i det Ydre tilsyneladende
Olion-former, da de som disse vare meget langstrakte (3—5ccnt- lange)
og ligesom aftyndedes i en Slags Stilk, saml syntes niigne, idet de
kun dækkedes med en læderagtig eller pergamentagtig Hudkappe
(involucrum Lovén.); men ved en nærmere Betragtning traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
