Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uligheden med Otion stærkt frem. Den viste sig ikke blot deri,
at de manglede de orelignende Hudflige, til hvilke Benævnelsen Otion
har særligt Hensyn, og i disses Sted havde den bageste Del af
Hudkappen omboiet imod Bygfladen, som en Slags Krave eller
Omslag, men var især udtrykt i de store foldede og krusede
Gjælle-blade. Derved nemlig vise Dyrene, at de ikke kunne staae i Gruppe
med Otion, blandt de stilkede Cirripeder, men maae henfiires til
de balanagtige Cirripeder eller Rurene, til hvilke de end mere
knyttes ved en lille Skalkegle omkring Roden af den ovennævnte
mere stilkformede Del. Indenfor Balangruppen slutte de sig
alter nærmest til Coronulafamilierts Former saavel i Bygningen af
alle deres Dele, som i den lille Skals Form og Udvikling. Hos
denne Familie: „Coronulidæ” Grav. er Skalkeglens Laag, som
bekjendt, langt mindre udviklet end hos de egentlige Balaner,
saa at Laagets Skaller ikke stode til hinanden med deres Rande,
men ere ligesom indleirede i den tykke læderagtige Kappehud;
dernæst træder Dyrets egentlige Krop med Laagskallernes
Af-tagelse i Stiirrelse mere og mere frem af Skalkeglen, i hvilken
ellers Ralandyrels Krop ialmindelighed ligger nedsænket. Disse
Forhold finde i hoiest Grad Sted hos den nordiske Diadema,
hos hvilken der tillige kun gives to Laagskaller istedetfor fire,
og det endda meget smaa. 1 den her antydede Retning gaae
nu vore nye Cirripeder videre dels derved, at der aldeles ingen
Laagskaller ere udviklede hos dem, dels derved, at de paa en vis
Maade stilkede Dyr rage saa stærkt frem af Skalkeglen, at man
endog ved foiste Retragtning let overseer deres Forsyning med
en saadan. — Skallen selv er yderst lille, neppe l/5mm hoi, 3—5mm
i Gjennemsnit, nedsænket i Grindehvalens Hud og kun med den
overste Rand ragende saameget over denne, at den sees som
en lille hvid Ring omkring den ovennævnte stilkformede Del af
Dyret. I Omrids er den sexfliget; den er sammensat af sex
Skalstykker og minder i sin Rygning om Coronula og Diadema,
men Væggenes Celler ere meget mindre.
I en mindre udvoxen Tilstand ligne vore nye Cirripeder endnu
mere Diadema, idet en langt storre Del af de unge Dyrs Krop da
optages af Skalkeglen; og naar de kun ere et Par Linier hoie, er
Forholdet af Dyret til Skallen aldeles som hos Diadema, og desuden
det hele Udseende saa ligt Diademas, at der kun mangler to smaa
Laagskaller, for at kunne henfore de meget unge Dyr til denne
Slægt. De yngre Dyr sidde ofte imellem de ældre, og en
saadan Klynge af forskjellig Alder viser da paa eengang dette Dyrs
mærkelige Formovergange.
Iblandt de af Hr. Muller sendte Finnestykker var der flere,
som frembod Ungerne i en endnu tidligere Tilstand, saa at ikke
engang Skalkeglen var udviklet paa dem; paa saadanne Stykker
seer man tydelig, at den spæde Yngel trykker sig udvendig fra
ned i Huden og derpaa udbreder sig tilsiden under denne,
opad hvilken den atter ved sin Væxt og ved Skallernes Udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
