Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Allerede den Omstændighed, at denne Art i Des. Syn., hvis
Forfatter selvfølgelig ikke kan have seet noget Exemplar af den,
henföres, om end tvivlende, til MeUita hexapora, vilde være en
tilstrækkelig Grund til at dvæle et Öieblik ved den. Den er
nemlig ikke alene, som et Blik paa den citerede Afbildning strax
viser, forskjellig som Art fra MeUita hexapora^ men kan end ikke
henföres til Mellita-Slægten. At den af de nævnte amerikanske
Forfattere henföres til ffncope-Slægten, er ialfald meget rigtigere:
der kjendes i Virkeligheden ingen nulevende Echinideslægt, som
den kommer nærmere, og især har den megen Lighed med
saadanne unge, endnu ikke fuldt udviklede Individer af Encope
emaryinata, som ere beskrevne i det foregaaende (p. 115), eller
med visse Former af denne polymorphe Art, der ligesom blive
staaende paa et tidligt Udviklingstrin, f. Ex. Encope Agassizii
Mich. Naar Mac Ready (Holm. P. F.) imidlertid skriver:
„denne fossile Form ligner meget nöie et levende Exemplar i
vor Besiddelse fra Kalifornien, som kommer meget nær til, hvis
den ikke falder sammen med, E. grandis Ag., en Art, der
antages at være fra Antillerne", og, efterat have anförl nogle
Forskjelligheder i Henseende til Bagranden, Indsnittenes Fonn o. s. v.
tilföier: „det er, antage vi, det förste Exempel paa, al
Encope-Slægten vides utvivlsomt at forekomme som fossil", saa troer
jeg dog, at man gaaer for vidt ved saa ubetinget at identificere
denne Form med /TttCø^-Slægten, og finder netop i den sidst
anforte Ytlring et Motiv til at udvikle den Anskuelse, at denne
Art bor udsondres af /swcopoSlægten, hvor nær den end
kommer denne.
For den, der kun sammenligner Ravenellia macrophara —
som jeg foreslaaer at kalde den — med fuldt udviklede typiske
Exemplarer af Encope emarginata f. Ex., ville Forskellighederne
vistnok være store nok til, at han uden videre vil gaae ind paa
al sondre dem generisk. Lidt anderledes stiller del sig, naar
man sammenligner den med unge Exemplarer af omlrent sauime
Störrelse, hvor Udsnittene endnu kun ere rudimentære; da er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
