Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Uligheden unægtelig mindre. Ihvorvel dette kun til en vis Grad
bör komme i Betragtning, eftersom Slægtseharaktererne jo bör
tages af Dyrets endelige Form og ikke af dets tidligere
forbigaaende Alderstilstande, saa vilde det dog maaskee neppe vinde
Bifald at opstille Raveneilien som egen Slægt, hvis denne Form,
der maa antages at foreligge i fuldfærdig Skikkelse, ganske
svarede til hine yngre uudviklede Encope-Former, saaledes som
f. Ex. Axolotlen svarer til Salamanderlarven paa et vist
Udviklingstrin. Men delte er heller ikke Tilfældet. Ligheden
bestaaer væsentlig deri, at Indsnittene kun ere lidet dybe og meget
aabne, og at de i deres Udvikling fölge den samme Lov som
hos Encoperne. Det forreste uparrede Indsnit er nemlig en
neppe mærkelig Indbugtning; de to forreste Sideindsnit ere endnu
kun Indbugtninger, hvis Vinkel betydeligt overstiger en ret; de
to bageste ere derimod större og dybere, men Vinklen er endnu r.
t)0° [paa Afbildningen I. c. f. 3, som forestiller et dobbelt saa
stort Individ som det störste foreliggende, er den dog allerede
lidt mindre]. Ifölge den citerede Afbildning er dernæst
Genital-porernes Antal 5 ligesom hos de ægte Encoper (i Modsætning til
Melliterne). De vigtigste Forskjelligheder ere fölgende: Formen
er mere aflang, betydeligt mere lang end bred (Længden synes
iövrigt at tiltage i Forhold, til Breden indtil en vis Alder); det er
dernæst en meget tykskallet og höirandet Form, hvorimod alle
Encoper af samme Störrelse have en tynd Skal og skarpe Bande,
selv om de i denne Henseende forandre sig med Alderen.
Fremdeles er det IIul, der gjennembryder det bageste Interambulakralfelt
(„lunula interambulacralis"), meget stort, ikke alene mange Gange
större end hos unge Encoper af samme Störrelse, men ogsaa
forholdsviis större end hos fuldt udviklede Individer af de Varieteter
af E- emarginata, hvor det er störst; det er i Forhold til Skallen
baade meget langt og meget bredt og omgivet med en ophöiet
Valk, hvorved Dyrets Profil hos udvoxne Exemplarer bliver betydelig
höiere bagtil end fortil. Dette Hul varierer iövrigt noget i
Henseende til Form og Störrelse, er snart mere aflangt, snart mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
