Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
jeg derfor have Tvivl om disse to Slægter virkelig vilde lade sig
holde ude fra hinanden, om ikke den vestindiske Art dannede
ei Bindeled mellem dem, eller om der muligviis burde opstilles
en egen Slægt for denne; og Spörgsmaalet blev noget mere
indviklet derved, at en fossil eller subfossil vestindisk Art,
(Cassid. guadeloupensis), som der var Grunde til at formode at
være identisk med den levende Form, af Desor udenvidere
henfurtes til Slægten Rhynchopygus.
Efter at hele min Afhandling var trykt, har jeg imidlertid
faaet Leilighed til at undersöge 3 Exemplarer af Rhynchopygus
Marmini (fra Fresville ved Valognes), hvorved Sagen unægtelig
stiller sig noget anderledes. Det fremgaaer heraf, at de
Afbildninger, man hidtil har havt af denne Art, ikke have været
nøiagtige. Munden er i Virkeligheden ikke synderlig mere midtstillet
hos Rh. Marmini end bos Cassidulus lapis cancri, men ligger
meget kjendelig foran Midten, og den nögne grubede Stribe midt
ned ad Underfladen er virkelig tilstede, (skjöndt Desor
forsikkrer det Modsatte), om end maaskee noget smallere end bos
den nulevende vestindiske Art. Aiialaabningens Form er
hovedsagelig den samme hos dem begge, skjöndt Skallen unægtelig
springer en Deel stærkere Irem over samme hos den fossile
Art. Cassidulus caribæarum er fölgelig en Rhynchopygus Desor
og vilde — hvis der overhoved i Aiialaabningens Form alene er
tilstrækkelig Grund til en generisk Sondring af de her
omhandlede Former, hvilket Desor vistnok ikke uden Grund
betvivler - være at benævne Rhynchopygus caribæarum, naar ikke
den Ulempe var forbunden dermed, al Slægten Cassidulus Lmck.
oprindelig er opstillet nærmest paa denrie Art, som fölgelig
ikke ved nogen senere Klövning af Slægten burde kunne
miste dette Navn.
Da jeg paa flere Steder i mine „Bidrag til Kundskab om
Echirii-derne" har sögt at yde min Skjærv til, al Forholdet mellem de levende
og fossile Slægter kom til at stille sig saa rigtigt som muligt,
hvad jo ved enhver Undersøgelse over Forholdet mellem Forti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
