Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
holdsvis lille Antal af denne Gruppes fossile Repræsentanter.
Jeg har derfor villet benytte denne Leilighed til paany at henlede
deres Opmærksomhed paa delte Forhold, som ere saa heldige at
kunne studere större Suiter af fossile Crinoideer; naar det först
er bragt til Palæontologernes Bevidsthed, at det Resultat, hvortil
man hidtil er kommet, ikke tager tager sig sandsynligt ud i
Zoologernes Oine, vil maaskee en fornyel Undersögelse ogsaa
give et andet Resultat. — Man forslaaer lettest, forekommer del
mig, den hele Bygning af Soliliernes Krone og Arme, den
forskjellige Maade, hvorpaa disse ere uddannede, — man erindre
sig f. Ex. C tenocri n ern es dobbellfinnede, A n t h o c r i n e r n e s
nelformig-sammenvoxne Arme uden „pinnulæu,
Cupressocri-nernes udeelte, bladformige, sig som en Blomst aabnende og
lukkende Arme — naar man i denne Formrigdom seer
forskjellige Konstruktioner af et Redskab, bestemt lil at fange Smaadyr,
hos de fleste ikke uligt Korsedderkoppens Spind, ialfald virkende
paa en lignende Maade (de Koninck I. c. p. 62); de faae
Iagttagelser, vi besidde over Soliliernes Levemaade, stemme ganske
med denne Opfattelse. Og hvad er saa naturligst, at tyde denne
ofte, f. Ex. hos Jciinocrinus turbinulus og longirostris (1. c.), langt
ud over Armene ragende „Snabel" enten som en virkelig Snabel,
bestemt til at udsuge del Bylte, hvilket Armene dog ikke vilde
formaae at bringe op til dens Spids, — eller som et Rör
bestemt til at bortskaffe ufordöielige Dele ved at före dem
udenfor Armenes Kreds?*) Den bedste Veiledning til at linde
Mundens Plads vilde Fodgangene (Tentakelfurerne) kunne yde,
da de jo altid löbe hen til Munden, om end undertiden ad
Omveie, men uheldigvis ere de endnu ikke sete paa nogen fossil
*) Saa sandsynligt det end er, at Armene og deres Grene altid have havt
den Funktion paa en eller anden Maade at bringe Foden I Dyrets
Magt, saa vanskeligt er det unægtelig undertiden at tænke sig,
hvorledes dette har kunnet skee. Hvorledes have Armene f. Ex. hos
Eucalyptocr’mus kunnet naae op til Aabninger! paa Bægerlaaget
(Munden?), som ligger höit oppe over dem og aldeles udenfor deres
Omraade?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
