Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—112——
givet Gjerningen Vi takke ham ogsaa for Trængslerne, hvormed
han prøvede os og vore Arbeidere, og bekjende, at han har
handlet skaansommere mod os, end vor Skrøbelighed og vore Syn-
der har fortjent. Vi sukke af Hjertet til ham om, at han vil be-
vare alt, hvad der i Sandhed fortjener at kaldes hans Plantning,
at han vil styrke det skrøbelige, forene det adskilte, læge det syge,
ruste sine Stridsmaend til mandig og endrægtig at stride den
gode Strid. Vi anbefale Gjerningen til Herren, vi anbefale den
til den Menighed, som gjerne vil bidrage til, at Guds Navii
—helliges og hans Rige kommer paa Jorden. Just nu tiltrænges
der i saamange Retninger trofast Udholdenhed og forøget Flid i
Herrens Gjerning. Herren berede sig selv eii saadan Bekjendelsens
Frugt i sin Menighed og lade det alt tjene til sin Ære!
J 1875 udsendtes atter en Missionær, og i 1876 lykkedes
det Selskabet at faa engageret en Læge for Virksomheden i Anta-
nanarivo. Selskabets Udvikling i Hjemmet skred i det hele jevnt
fremad, om end Striden mellem de to Missionskorporationer ikke
undlod at afscette mangen bitter Frugt. Enkelte af Hovedbestyrel-
’sens Udtalelser i Aarsberetningen for 1875 vidne om dyb Vemod
og Smerte; vi læse følgende:
,,Det er godt, at man haaber og er stille til Her-
rens Frelse« (Jer. Begr. 3, 26·). Disse Profetens Ord ønske vi
dennegang at stille i Spidsen for vor Aarsberetning. De er en
nedbøiet og sørgende, men ogsaa af Herren trøstet og opretholdt
Sjels Bekjendelse— Herren havde visselig ,,mættet ham med bedske
Urter« og givet ham ,,Malurt« at drikke (3, 15) og han raabe1« til
Herren: »Kom min Elendighed ihul« (V. 10). Men da er det
just Herrens Tid at lære ham ,,sine Veie« at kjende: iTraengsel
Herrens Trøst, i Svaghed Herreiis Styrke: — da viser han ham
hen ikke til egen Kraft og egen Retfærdighed, men til ,,sine
Barmhjertigheder« (V. 22), paa det at han i egen cherdig—-
hed og Ringhed, under egen Syndeskyld og Sjelenød skal erfare,
hvilken salig Trøst og Styrke det giver ,,sit vælte sin Vei paa
Herren, — han som alene kan gjøre det, — »at haabe og være
stille til Herrens Frelse.«
De samme eller lignende Kaar føde de samme eller lignende
Tanker og Bekjendelser hos Guds Børn. Alle ærlige kriftne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
