Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—113—
kjende Kaarene — de er som oftest Guds Folks Kaar fra gammel
Tid af — og de kjendes derfor ved disse Tanker og Vekjendelser.
Jo mere deres Sag er Herrens Sag —- og det vil den desmere
være, jo mere Herrens Sag er deres —- desto mere vil visselig
deres Nød ligge paa Herrens Hjerte, desto mere vil han antage
sig den og »komme den ihu«.
Naar vi da har stillet disse Prosetens Ord foran vor Aars-
beretning, da er det ikke for at betegne, at der er hændt vort Mis-
sionsselskab noget nyt eller underligt, men for at minde os selv
og vore Medarbeidere om, at Kaareiie for vor Mission er de
gamle og for Guds Rige tilvante — at vi fremdeles ikke kan ar-
beide uden at gjøre Erfaring om mangehaande Tryk og Nød
baade hjemme og ude, og uden at nedslaaes af mange Bekymrin-
ger, megen Frygt og LEngstelse i mange Henseender, baade hvad
Nutid og Fremtid angaar, naar vi se hen til den megen Skrø-
belighed og Synd, der vil hefte sig ved vor Gjerning, og ofte
synes os at maatte fratage den Herreiis Velsignelse, og at ville
betage os selv den Frimodighed i Herren, med hvilken hans Gjer-
ning skal gjøres Da er det den eneste Trøst, som hjælpe1· og
opretholder, den eneste Klippe, hvorpaa der trygt kan bygges, at
just da er det, at Herreti vil lære os »sine Veie« at kjende —-
at mætter han os med bedske Urter og giver os Malurt at drikke-
du er det for-, at han kan vise os hen til »fineBarmhjertigheder«,
paa det at al vor Ros skal blive til intet, og vi intet beholde
uden vor cherdighed og Utroskab — og han alene beholde sin
Barmhjertighed og fin Troskab, —- for at vi styrkede ved saadan
Naadens Trost skal faa Frimodighed til at »vcelte vor Vei paa
ham« —- og erfare-, at »det er godt at haabe og være
stille til Herrens Frelse.«
Arbeidets Kaiir paa de forskjellige Missionsmarker var meget
forskjellige. Missioncererne paa Madagaskars Vestkyst led meget
under de overmaade usikre og i enhver Henseende fortvivlede poli-
tiske Forhold og kunde selvfolgelig under saadanne Omstændig-
heder ikke faa se megen Frugt af sit Arbeide; ogsaa i Zulu var
det prøvende nok, men derimod var de ydre Vilkaar for Gjerningen
i Madagaskars Jndlarid meget fordelagtige, og Arbeidet der var
i en lovende Forfatning
Jørgense11: Vidnesbyrd. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
