- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
126

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—126—

at finde; haii var dem nu nær med sit Ord, ja stod allerede midt
iblandt dem, han, som de ikke kjendte, og som dog var den eneste,
der kunde redde dem. Nu kom Juledagen, og en Skare af over
150 samlede sig, og jeg talte om Jesu Fødsel i Ringhed, dens
Betydning og Vigtighed for os, hvorom Sangen fra Himlens
lHærskarer vidnede· Søndag efter Jiil stillede jeg Hyrdernes Ex-
empel for Øie og søgte at lægge Hedningerne paa Hjerte, at kun
ved at gjøre som hine Hyrder, ei blot høre, at en Frelser er
født, men ogsaa søge at finde og erfare ham for deres egenPerson,
ved skjønt ei legemlig som hine Hhrder at gaa til Bethlehem for
at faa Barnet at se, men kun med Bøn og Hjerte at ty hen til
den nu paa Himlens Throne ophøiede Frelser, der er overalt
tilstede, hvor kun Hjertet søger ham, — kun derved kunde de komme
til at nyde godt af hans Frelse, som da ogsaa hos dem vilde
fremkalde Lov og Tak og ganske andre Taknemmeligheds- og
Glædes-Yttri11ger end de for nærværende kjendte.

Wettergreen beretter:

Som antydet, holde vi nu Søndag i Vognhuset, og Folk ved-
blive at komme i ikke lidet Antal; rigtignok holde de sommetider
saadan Støi, at der ikke spores stor Virkning af det, de har hørt;
men vi er dog glade ved at se dem om Søndagen Man kan
tænke sig nogenlunde, hvordan det er, naar en 30 a 40 Mennesker-
idet man siger Amen, gjentage dette Ord med Skrig og Latter,
fordi det er et Ord, som de ikke kjende. anuerne le nemlig af
alt, som er nyt, og som de ikke forstaa. En Søndag efter endt
Gudstjeneste hørte jeg saadant forfærdeligt Spettakel og Dans
lige udenfor Husene; da jeg skulde se til, var det eir Jsannzi, en
ganske ung Pige, der ved sine Hexekunster skulde finde ud, hvor en
Kniv var skjult, og hele Flokke11 var nu samlet om hende, klappede
i Hænderne, sang og dansede alt, hvad de kunde. Det var nu
tydeligt, at det var beregnet paa at tirre os. Der er dem, som
tænke sig disse Hedninger som sørgmodige Folk, der i Bevidsthed
om sin egen aandelige Elendighed gaa saa at sige næsten med
Taarer i Øinene og til hvem man derfor knn behøvede at sige
et lidet Ord, saa skulde det finde Indgang; men nei! vil man se
rigtig livlige og muntre Folk, saa kan mriii bare komme ud og se
Zuluerne; de le af alt, de anfegtes ikke af noget; lide de et stort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free